Evakueret efter brand i værksted

Beboerne i de nærmeste huse blev evakueret, da der gik ild i et autoværksted i Århus-forstaden Lystrup

Politiet i Århus valgte mandag middag at evakuere en række huse i nærheden af et autoværksted i forstaden Lystrup.

Politi og brandfolk frygtede, at den kraftige brand på værkstedet kunne få opmagasinerede gasflasker på stedet til at eksplodere. Der var til gengæld ikke nogen fare forbundet med røgudviklingen, da røgen drev ud over markerne. /ritzau/