Essex forlænger samarbejdet med Randers FC
Randers FC's hovedsponsor Essex har just forlænget sponsorkontrakten med kronjyderne i tre år.
20. feb 2009, kl. 12:57
Mere end 30 dage gammel
Essex har siden 2003 været blandt de største sponsorer i Randers FC og har i hovedparten af disse år været blandt klubbens regionale hovedsponsorer.
For tiden er Essex hovedsponsor, og det er da også Essex logo, der er at finde på kronjydernes spillertrøjer.
- Vi har forlænget aftalen med tre år, en aftale, der udover det regionale hovedsponsorat også indbefatter stadionnavnet Essex Park. Det er vi glade for, og det har givet Essex koncernen en meget fin branding i Danmark, udtaler Essex-ejer Peter Halvorsen til Randers FC's hjemmeside.
Udover Essex tæller Randers FC's regionale hovedsponsorer Energi Randers, Sparekassen Kronjylland og QuickPot A/S.