Eskildsen beskyldes for fusk
Rådmand Nils Erik Eskildsen anklages for at bruge kommunale kroner på egen valgkamp.
Venstre frygter, at rådmand Niels Erik Eskildsen plejer sin egen personlige valgkamp gennem millionkampagnen for den kommunale hjemmehjælp. Venstre har nu bedt Tilsynsrådet om at se på sagen, skriver JP-Århus.
-Det lugter langt væk af, at han plejer sine egne interesser, og det er selvfølgelig helt uhørt, siger Kate Runge der har søgt aktindsigt i sagen.
Af sagsakterene fremgår det, at det er en del af mediestrategien, at kampagnen skal løbe fra september til lige præcis den 14. november - dagen før kommunalvalget.
SF-rådmanden afviser beskyldningerne og hilser en undersøgelse velkommen.
-Skulle konklusionen blive, at vi har gjort noget forkert, tager jeg selvfølgelig det fulde politiske ansvar, siger Niels Erik Eskildsen til avisen.