Engangsflasker er bakteriebomber
Lad være med at bruge engangsvandflasken som drikkedunk. Sådan lyder advarslen fra fem bioteknologi-studerende fra Århus.
Det kan godt være, den er lige ved hånden, men engangsflasker er potentielle bakteriebomber, uanset hvor meget de bliver gjort rent. Det viser et forsøg lavet af fem kvindelige studerende på bioteknologi ved Aarhus Universitet.
- Bakterieindholdet var så stort, at vores udstyr i første omgang slet ikke kunne måle det. Jeg vidste godt, det ville være slemt, men jeg blev alligevel lidt chokeret, siger den af de fem studerende, Marie Skovmøller, til metroXpress.
I forsøget tog de studerende 15 flasker med kildevand, drak indholdet og fyldte dem derefter
med postevand hver dag i fem dage, hvorefter de målte bakterieindholdet i flaskerne.
Bakterieindholdet i vand bliver målt i kim-tal, og de uvaskede flasker havde et 16 gange så højt kim-tal som tilladt for vandværksvand. For de vaskede flasker var tallet otte gange højere end ved vandværksvandet.