Endelig sejr til Århus GF
Århus GF kom på tavlen med sæsonens første point, da holdet i weekenden vandt over Viborg.
12. okt 2009, kl. 09:25
Mere end 30 dage gammel
Forud for lørdagens hjemmekamp var århusianerne noteret for ikke færre end fem nederlag i træk i mændenes håndboldliga.
Den historisk dårlige sæsonstart fik dog en ende, da det lykkedes Århus GF at besejre Viborg i egen hule.
Kampen endte med en forholdsvis sikker Århus-sejr på 32-27 efter en føring på 17-12 ved pausen.
Sejren betyder, at Århus GF med to point på kontoen rykker væk fra en delt bundplads i ligaen. Denne plads tilhører nu alene Lemvig, der har tabt deres første seks kampe.