Elisabeth Arnold ud af politik
Det radikale folketingsmedlem Elisabeth Arnold forlader politik ved næste valg.
3. nov 2006, kl. 08:18
Mere end 30 dage gammel
Den radikale folketingspolitiker Elisabeth Arnold har meddelt sin vælgerforening, at hun siger stop ved næste valg, skriver Århus Stiftstidende fredag.
- Jeg har taget min tørn. Nu er det tid til at give plads til de unge, lyder det fra Elisabeth Arnold, der netop har fejret sin 65 års fødselsdag og har været medlem af Folketinget i 18 år.
Siden hun i 1988 blev Det Radikale Venstres kandidat i Århus Østkredsen, har hun opnået valg hver gang. Hun tilføjer, at kroppen ikke længere sætter pris på at arbejde 60-70 timer om ugen, hvilket ofte er nødvendigt for en folketingspolitiker, der er formand for Folketingets Europaudvalg. /ritzau/