Eksploderet dæk skyld i kø
Mandag morgen skabte et eksploderet dæk kødannelse på E45 i sydgående retning mellem Randers og Aarhus N
11. maj 2015, kl. 07:57
Mere end 30 dage gammel
Bilister på motorvejen mellem Randers og Aarhus Nord måtte mandag morgen væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.
En lastbilchauffør var uheldig, da hans dæk eksploderede.
Ingen kom til skade ved uheldet, men det krævede et større oprydningsarbejde, da dækrester flød på vejen, og i en time var højre spor i sydgående retning mellem afkørsel 44 Hadsten og 46 Aarhus Nord spærret.
- Det ser vi desværre ofte, og det skaber kødannelse, men vi forventer, at der snart er ryddet op, oplyser trafikmedarbejder Pia Richter Pedersen fra Vejdirektoratet til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der holder fortsat en havareret lastbil i nødsporet.