Ekspedient truet med kniv
En maskeret mand begik sent i aftes røveri mod en Statoil-tankstation i Skanderborg.
11. okt 2006, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
En maskeret mand begik kort efter klokken 23 i aftes røveri mod en Statoil-tankstation på Højvangen i Skanderborg.
Røveren var bevæbnet med en kniv og truede ekspedienten til at udlevere godt 1.600 kroner i kontanter.
Efter røveriet stak den cirka 30-årige mand af til fods, oplyser politiet i Skanderborg.
Manden er cirka 190 cm høj. Han er spinkel og har lys hud og mørkt hår.