Efterlyst kvinde meldte sig selv
Politiet har nu fundet alle fem unge, der var med i den bil, som kørte over for rødt og dræbte en 15-årig knallertkører.
Den efterlyste 17-årige kvinden henvendte sig på politigården i Århus, efter politiet offentligegjorde fotos af hende fra et overvågningskamera i en bybus.
Nu har politiet fundet alle fem unge, der var med en bil, som kørte over for rødt i krydset Silkeborgvej-Åby Ringvej. Bilen ramte den 15-årige, der deltog i en knallertkøreskole.
Bilen blev kørt af en 25-årig mand fra Djursland. Han er varetægtsfængslet, sigtet for uagtsomt manddrab.
Den dræbte 15-årige dreng var på knallertskole og kørte over for grønt lys, da han blev ramt og dræbt ved sammenstødet.
Denb 17-årige kvinde er løsladt efter afhøring på politigården i Århus.