Efterlyser vidne til voldtægt
Århus Politi efterlyser et vidne efter voldtægtsforsøg i kolonihavekvarter i Åbyhøj.
Politiet i Århus efterlyser en yngre mand, der muligvis har vigtige oplysninger om sidste måneds voldtægtsforsøg i Haveforeningen Bakkevang i Åbyhøj.
Gerningsmanden trak en 34-årig kvinde om bag et kolonihavehus, hvor han forsøgte at voldtage hende. Det lykkedes dog kvinden at undgå at blive voldtaget, og hun kontaktede straks politiet.
Voldtægtsforsøget fandt sted først på aftenen mandag 16. oktober.
Vidnet er ifølge politiet set på parkeringspladsen, der grænser op til DSB-grundene og banelegemet på Lupinvej. Der er tale om en ung mand på mellem 25 og 35 år. Den cirka 180 centimeter høje mand er spinkel af bygning og har mørkblondt hår. Han var iført mørke benklæder samt en mørk trøje med krave.
LÆS OGSÅ:
Voldtægtsmand" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15691">Voldtægtsmand bar sort kasket (18/10-06)
Forsøgt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15663">Forsøgt voldtaget i haveforening (17/10-06)