Efterårsferien byder på en blandet omgang vejr
Søndag formiddag byder på regn, men resten af dagen bliver overvejende tør
Vejret den kommende uge, som jo er skolernes efterårsferie, byder på en stribe fine dage uden for meget regn.
Lørdag har været en våd og blæsende dag i Østjylland, og sådan starter søndag også.
- Vi skal nok ad formiddagen søndag, før det efterhånden bliver mest tørt, siger Per Christiansen fra TV 2 Vejret.
Vinden lægger sig også, og temperaturen bliver på cirka 10-11 grader, så der bliver gode muligheder for at komme ud og nyde efterårsferien i det fri.
Læs også
De kommende dage byder på en omgang blandet vejr, men i løbet af ugen stiger temperaturen til op til 13-14 grader.
Ifølge prognoserne ser det ud til, at der kan komme lidt regn tirsdag, onsdag og torsdag – men også med plads til lidt solskin.
Du kan se hele vejrudsigten for de kommende dage i videoen øverst på siden.