E45-slagsmål eskalerer: Vrede politikere taler om løftebrud

Der kan gå op til to år, inden der reelt bliver forhandlet om en udvidelse af E45

02:13

1 af 2

Østjyske politikere er vrede, efter de så TV 2 | Østjylland søndag aften, hvor det kom frem, at der kan gå to år, inden der reelt bliver forhandlet om en udvidelse af E45 Østjyske Motorvej.

Og kritikken er hård.

- Det er ganske utilfredsstillende. Hele to år inden vi overhovedet kan begynde at tale om det. Trafikken er brudt sammen, inden vi er er kommet frem til et tidspunkt, der handler om udvidelse, siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune.

Hos Dansk Folkeparti mener man, at der er tale om løftebrud.

- Man kan hurtigt få en anden opfattelse, når man kommer i regering. Det var i hvert fald ikke det, vi hørte, venstre sagde op til valget, siger Kim Christiansen, der er transportordfører for Dansk Folkeparti.

Han mener, at pengene til en udvidelse kan findes, da der ligger en mia. kroner i infrastrukturfonden.

- Det er kun et spørgsmål om, at finansministeren giver os lov til at bruge lidt af dem, siger Kim Christiansen.

Se hele indslaget om E45-slagsmålet i videoen ovenfor.