Dyrt at køre over Kattegatbro
En hidtil hemmelig beregning afslører, at prisen bliver meget højere end prisen på en færgebillet.
27. nov 2007, kl. 12:42
Mere end 30 dage gammel
Den Kattegatbro, som de fleste østjyske politikere drømmer om, bliver en dyr fornøjelse både at bygge og benytte.
Det viser et notat, som ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs kilder kommer fra Trafikministeriet.
Her viser beregninger, at det vil koste 1.500 kroner at køre over en eventuel Kattegatbro i en personbil.
Kattegatbroen er endnu et luftigt projekt, men skal den realiseres, vil det koste omkring 90 milliarder kroner at bygge broen.
Den udgift skal i sidste ende finansieres af brugerne.
Se mere om notatet og reaktioner fra politikerne klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.