Dykkere nåede aldrig frem
Kattegat-Centret opgiver sit rekordforsøg på Kattegat. De tyve dykkere er vendt om.
8. jun 2003, kl. 10:58
Mere end 30 dage gammel
Det meget omtalte verdensrekordforsøg på Kattegat blev søndag afbrudt på grund af et truende uvejr. Tyve dykkere ville krydse Kattegat fra Grenaa til Varberg. Men truslen om et tordenvejr fik arrangørerne, Kattegat-Centret i Grenaa, til at afbryde forsøget.
Dykkerne nåede godt 100 kilometer ud i Kattegat, da beslutningen blev taget. På det tidspunkt var de små tyve kilometer fra den svenske kyst.
Turen begyndte ved Kattegat-Centret fredag morgen og var en del af centrets 10 års jubilæumsfest. Efter planen skulle dykkerne være nået frem til Sverige tidligt mandag morgen.