Dumpekarakter til Teknisk Skole
Eleverne er trætte af aflysninger og dårlig kommunikation på Aarhus tekniske Skole.
24. aug 2006, kl. 09:58
Mere end 30 dage gammel
Ledelsen på Aarhus tekniske Skole får dumpekarakter af skolens egne elever, fortæller Østjyllands Radio.
Eleverne er trætte af de mange aflysninger og ændringer af undervisningen, og mener samtidig, at skolens ledelse er for dårlige til at kommunikere med dem.
Den nedslående karakter står på hele to rapporter og derfor lover skolen nu bod og bedring.
- Vi tager det meget seriøst, fordi det er en konstruktiv kritik fra vores elever og vi skal forbedre de her problemer, siger uddannelseschef Finn Poulsen til radiostationen.