DSB har lørdag vrøvl med billetsalget
It-problemer gør DSB's billetsalg ustabilt. Billetter kan købes i toget uden gebyr, indtil fejlen er rettet
24. sep 2016, kl. 14:51
Mere end 30 dage gammel
DSB har lørdag it-problemer med sine billetautomater. Salg af billetter via hjemmesiden, app'en, billetautomater og kiosker fungerer ustabilt, oplyser DSB's pressevagt.
Folk opfordres til at forsøge at købe billet. Hvis det ikke lykkes, kan der ekstraordinært købes billet i toget uden gebyr hos togføreren, indtil fejlen er rettet.
Læs også
Lars kører Nærbanens sidste tog – far kørte det første
Problemerne med billetsalget opstod lørdag først på eftermiddagen. Der er foreløbig ingen prognose for, hvornår de vil være løst.
- Vores it-leverandør arbejder på højtryk, lyder det fra pressevagten.
Rejsekort og månedskort er ikke berørt og kan benyttes som sædvanlig.