Drenge satte ild til fortov
Tre 15-årige anholdt efter at have sat ild til karburatorsprit på fortov - mistænkt for at stå bag flere påsatte brande i Åbyhøj.
14. jul 2005, kl. 08:54
Mere end 30 dage gammel
Tre 15-årige danske drenge blev anholdt omkring kl. 3.30 i nat, efter de havde muntret sig med at sætte ild til noget karburatorsprit, som de havde hældt ud på fortovet i Århus-forstaden Åbyhøj.
Forinden havde de stjålet karburatorspritten på Q8-tanken på Silkeborgvej i samme bydel.
Ifølge vagthavende hos Århus Politi skal det nu undersøges, om de tre drenge også står bag en del andre påsatte brande, der har været i Åbyhøj den seneste tid.