Dramatisk stigning i henvendelser om voldtægt

Flere henvender sig til Center for Voldtægtsofre i Århus for at få hjælp. Henvendelserne er fordoblet på bare syv år.

Presset på Center for Voldtægtsofre i Århus er nu så voldsomt, at man må sige nej til at hjælpe folk, der henvender sig.

Hvis der går mere end to døgn efter overgrebet, må centret på grund af mangel på ressourcer sig nej. Og det er alene i januar måned sket syv gange.

- Vi er meget kede af at være nødt til at sige nej til dem, der henvender sig efter to døgn. Men vi fortæller selvfølgelig om andre muligheder for at få hjælp, siger psykolog Linda Knudsen fra Center for Voldtægtsofre i en pressemeddelelse.

Antallet af henvendelser fra voldtægtsofre er steget fra 83 i 2000 til 177 i 2007.