Dramatisk biljagt over hele Østjylland
Østjyllands Politi jagtede en mørk Audi Q7, der kørte omkring 220 kilometer i timen på motorvejene omkring Århus.
21. feb 2008, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Med hastigheder på op til 220 kilometer i timen lykkedes det sent natten mellem onsdag og torsdag for føreren af en Audi Q7 at slippe væk fra lovens lange arm.
- Der var tale om en stjålet bil, vi prøvede at standse. Vi fik hjælp fra kollegaer fra blandt andet Skanderborg, men den forsvandt altså på landevejen omkring Brædstrup og Horsens, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND torsdag morgen.