Dramatisk anholdelse i Skejby
En far blev fredag anholdt under voldsomme omstændigheder, mens hans søn sad på bagsædet.
25. jan 2008, kl. 12:30
Mere end 30 dage gammel
En far blev anholdt af politiet kort efter, at han havde forladt børnehuset På Toppen i Vejlby-Risskov med sin søn på bagsædet.
Faderen havde en såkaldt gul tvangsanbringelse hængende over sig. Det betyder, at han indenfor 14 dage skal i psykiatrisk behandling.
Politiet valgte så i dag at stoppe den 41-årige mand i et vejkryds i det nordlige Århus.
Den lille dreng blev bragt ind i en bil fra myndighederne, og han er efter alt at dømme uskadt.