Dødsulykke syd for Odder
To biler i frontalt sammenstød mellem Ørting og Hundslund - en dræbt og en kvæstet.
14. jul 2005, kl. 15:23
Mere end 30 dage gammel
En 23-årig mand fra Odder blev dræbt, og en 19-årig mand fra Fyn blev kvæstet, da to personbiler kort efter kl. 13 torsdag stødte frontalt sammen i en kurve på landevejen mellem Ørting og Hundslund syd for Odder.
Den 19-årige har til politiet forklaret, at hans øjne var løbet i vand på grund af høfeber, og pludselig så han den modkørende på vejen lige foran sig.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at den 19-årige var kommet over i venstre vejbane, da ulykken skete.
Få hundrede meter fra ulykkesstedet blev en 76-årig mand dræbt i tirsdags, da han kom kørende på knallert og væltede ind under en sættevogn.