Døde midt i politisk krise
Niels Erik Eskildsen (SF) var kendt som en aktiv og meget strategisk politiker. Han døde midt i sin største politiske krise.
NEKROLOG:
Den århusianske rådmand og 1. viceborgmester, Niels Erik Eskildsen (SF), blev i formiddag fundet død i sit hjem i Kolt - angiveligt af naturlige årsager. Han blev 51 år.
Niels Erik Eskildsen var født og opvokset på Levring Mejeri ved Kjellerup. I 1989 fik han sin kandidateksamen i statskundskab ved Aarhus Universitet, men allerede tre år tidligere var Niels Erik Eskildsen amtsrådsmedlem for SF i Århus Amt.
Fra 1994 sad Niels Erik Eskildsen i Århus Byråd. Han afløste Lone Hindø som rådmand for magistratens 1. afdeling, da hun ønskede at hellige sig teologistudiet.
I 1997 blev Niels Erik Eskildsen skole- og kulturrådmand. Siden 2002 har har han været rådmand for sundhed og omsorg.
Niels Erik Eskildsen døde midt i sin politiske karriereres værste stormvejr. Den senste tid har der været massiv kritik af ældreplejen i Århus Kommune. Et område Niels Erik Eskildsen var ansvarlig for.
Dødsfaldet kommer meget pludselig. I går, onsdag, var Niels Erik Eskildsen i sin egenskab af 1. viceborgmester for føste gang i karrieren mødeleder ved et byrådsmøde - et møde der skulle vise sig at blive hans sidste.
Niels Erik Eskildsen har været kendt som en aktiv og meget strategisk politiker gennem alle årene. Det belønnede i alt 1388 vælgere ham med ved at stemme personligt på ham ved det seneste kommunalvalg.