DMI advarer om kraftig regn og risiko for skybrud
Lørdag bliver med tørvejr de fleste steder. I aften og i nat kan østjyder dog forvente store mængder regn
Der er regn på vej til Østjylland.
DMI har netop udsendt en varslingsmeddelelse om risiko for skybrud. Det er især borgere i Randers, Favrskov og Silkeborg, der kan få store mængder vand.
- Regnvejret kommer ud fra Nordsøen og tager videre østpå. Det er i nattetimerne, siger meteorolog fra DMI Thyge Rasmussen.
Tørvejr til i aften
Indtil de sene aftentimer ser lørdagen dog ud til at blive med tørvejr.
- Men nok med ret mange skyer. Vi skal hen sidst på aftenen før der begynder at komme vand, siger Thyge Rasmussen.
Læs også
Når DMI udsender varsel om kraftig regn og skybrud betyder det, at der stedvis kan falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer.
Kraftig regn og skybrud kan medføre risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.