DM i fyrværkeri i Silkeborg
Den traditionsrige Ildfestregatta i Silkeborg danner i aften ramme om Danmarksmesterskabet i festfyrværkeri.
3. aug 2005, kl. 15:18
Mere end 30 dage gammel
Hvilken fyrværkerifabrik er den bedste i Danmark til at lave festfyrværkeri? Det spørgsmål bliver besvaret i Silkeborg sent i aften, når Danmarksmesterskabet i fyrværkeri bliver afgjort i forbindelse med byens store Ildfestregatta.
Kun to fyrværkerifabrikker deltager i aftenens finale. De er blevet udvalgt efter indledende konkurrencer ved byfester landet rundt.
Den første Ildfestregatta i Silkeborg fandt sted for over 100 år siden, dog under mere beskedne former end i dag.
Se mere om årets udgave af den store fest i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.