Djursland vil tiltrække spaniere
Turistsammenslutningen Destination Djursland vil have spaniere til at holde ferie i Østjylland.
28. jan 2008, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Østjyderne har let adgang til Spanien med den direkte flyrute fra Tirstrup til Barcelona, men nu vil Destination Djursland have spaniere til at tag turen den anden vej.
Ifølge P4 Østjylland har turistsammenslutningen søsat en ny kampagne, som skal få flere spaniere til at holde ferie på Danmarks næse.
- Jeg er ikke i tvivl om, at de kan få nogle oplevelser her, som de ikke kan få i Barcelona, siger direktør Flemming Rasmussen til radiostationen.
Han mener, at der er mere behageligt i Danmark om sommeren, end der er i Spanien.