Disse fire steder vil politiet sætte overvågning op

Østjyllands Politi vil sætte overvågningskameraer op flere steder for at øge trygheden

Østjyllands Politi vil sætte overvågningskameraer op flere steder i Østjylland. 

Politiet har på et møde med politikerne i Aarhus Kommune foreslået fire steder, hvor de i fremtiden ønsker videoovervågning.

Det drejer sig om:

  • Banegårdspladsen i Aarhus C
  • Åboulevarden i Aarhus
  • Storegade i Randers C
  • Torvet i Grenaa

Nedenfor er illustreret, hvordan overvågningen vil se ud fra de fire steder, som politiet har foreslået politikerne.

Det er efterretnings- og analyseenheden hos Østjyllands Politi, der har fundet steder, hvor overvågningskameraerne bør sættes op. 

- Det, der gør sig gældende for de fire steder, er, at der er hyppige forekomster af nogle borgernære-kriminalitetsformer som vold og tyverier, siger Frits Kjeldsen, der er stabschef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

For politiet er det en klar fordel med videoovervågning.

- Det vil gøre det nemmere at opklare kriminaliteten, og til en hvis udstrækning formoder vi, at visse gerningsmænd vil undlade at lave kriminalitet, siger Frits Kjeldsen.

Østjyllands Politi: Forslag til overvågning

På Finansloven 2018 er der afsat penge til øget overvågning. Det er de midler, som skal finansiere købet af overvågningskameraer.

Politikere bakker op

Det er politikerne, som sammen med politiet, skal ansøge om midlerne til overvågningskameraerne. Og de bakker op om politiets ønske om mere overvågning.

quote Videoovervågning er ikke i sig selv et mål. Det er et middel til at skabe tryghed, som vi alle har brug for.

Almaz Mengesha (LA), byrådsmedlem, Aarhus

- Det er vigtigt, at vi arbejder for, at aarhusianerne kan føle sig trygge, og at politiet har de materialer, der skal til for at have en stor opklaringsprocent, siger Camilla Fabricius (S), der er byrådsmedlem i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Også hos Liberal Alliance tager de politiets ønsker alvorligt.

- Videoovervågning er ikke i sig selv et mål. Det er et middel til at skabe tryghed, som vi alle har brug for, siger Almaz Mengesha (LA), der er byrådsmedlem i Aarhus Kommune.

VIDEO: Overvågning er et emne, som ofte skaber debat. Meningerne var også delte på gaden i Aarhus i dag.

Kun et supplement

Østjyllands Politi er opmærksomme på, at videokameraer ikke kan erstatte politifolk på gaden.

- Kameraerne vil blive et supplement til den eksisterende værktøjskasse til at efterforske de her forbrydelser, siger stabschef Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi.

Kilde: Østjyllands Politi
Kilde: Østjyllands Politi

Også Camilla Fabricius fra Socialdemokraterne lægger vægt på, at det er et supplement.

- I den moderne verden skal vi også have redskaber til politiet efterfølgende, og der kan overvågning være en del af det, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiet vil i den kommende tid også drøfte overvågningsforslag med politikere i Randers, Odder og Samsø.

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 19.39.45

play Borgmester skuffet over egen regering - men minister tror ikke på en motorvej som den sande lykke

Vejret

Solrig lørdag vil smage af forår - lille risiko for byger

glatte veje111

Pas på i trafikken: Der kan være glat

Bauhaus byggemarked

Regeringen dropper tidsbestilling og køsystemer i butikker