DF vil binde elever til bestemte gymnasier
Politikere overvejer DF's gamle forslag om distriktsgymnasier for at fordele andelen af etniske elever bedre
Gymnasieelever bør som udgangspunkt høre til et bestemt gymnasium. Det skal være slut med at vælge helt frit, lyder et forslag fra Dansk Folkeparti.
Det kommer i forbindelse med forhandlingerne om regeringens udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.
I Aarhus har man vedtaget at sprede elever fra udsatte boligområder ud på de syv gymnasier i byen. Det sker efter en lang debat om udfordringerne på Langkær Gymnasium med en overrepræsentation af elever fra disse områder.
Og princippet med ikke bare at lade eleverne selv vælge deres gymnasie, bakker DF op om.
Hvis hvert gymnasium får sit eget distrikt, kan man styre sammensætningen af elever, så der kommer en bedre balance mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund, mener gymnasieordfører Marie Krarup (DF).
- Der skal være tungtvejende årsager til at søge ud af sit eget distrikt. Man skal ikke bare kunne søge ud, fordi man hellere vil gå på et stort gymnasium, siger hun.
Går ud over det frie valg
Hun anerkender, at det vil gå ud over elevernes frie valg.
- Derfor er det enormt vigtigt, at man sørger for, at kvaliteten er i top. Og at der er det udvalg af studieretninger, som der skal være, siger hun.
Hun mener også, at forslaget vil hjælpe på, at nogle gymnasier i landets tyndt befolkede egne har svært ved at få nok elever.
Regeringen har foreslået en model, hvor der skal ske en omfordeling af eleverne, hvis der er mere end 30 procent med ikkevestlig baggrund på et gymnasium.
Læs også
Men det forslag vil blandt andet betyde, at de kommende gymnasieelever ikke kan forudse, hvor de skal gå i gymnasiet, lyder Dansk Folkepartis indvending.
Andre partier er åbne for at se på idéen om distriktsgymnasier.
Socialdemokratiet har fremlagt sin egen model, men afskriver ikke DF's ifølge undervisningsordfører Annette Lind (S).
Vil have mere enkel model
- Vi vil gerne lave en mere enkel model, for den, regeringen har fremsat, er meget uigennemskuelig. Vi er allerede i god dialog med dem, og så kan distriktsgymnasier være en del af den løsning, der bliver, siger hun.
Det gælder også De Radikales leder, Morten Østergaard.
- Det kræver, at de selvejende institutioner, som gymnasierne er, og fordelingsudvalgene får flere redskaber.
- Jeg er åben overfor, at det kunne være distrikter, men der er også andre metoder, som dem man har brugt i Østjylland, siger han.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke kommentere idéen.
Læs også
- Vi har lagt et udspil frem, der løsner op for nogle af de problemer, der er på nogle gymnasier, hvor der er mange unge med anden etnisk baggrund, der har søgt sammen.
- Samtidig giver vi mulighed for, at familier også selv kan påvirke deres egen situation og vælge gymnasium, siger hun.