Det kan du se på den nye kanal
Glæd dig til masser af nye programmer fra 1. februar
1. februar får østjyderne deres helt egen tv-kanal med masser af nye programmer fra deres eget område.
Blandt de nye programmer kan du blandt andet glæde dig til "Rock Rødder", der går tæt på den periode, hvor rocken kom til Østjylland.
I "På opdagelse i Naturen" tager Søren Ø. Jensen gummistøvlerne på og drager ud i det grønne, og i "Mød din mad" følger Anna Louise Tranæs Didriksen østjyske delikatesser fra jord til bord.
På den nye østjyske tv-kanal kan du desuden se en lang række andre nye programmer, ligesom der naturligvis også er ekstra god mulighed for at opleve velkendte TV 2 | ØSTJYLLAND-programmer som "Kurt kom forbi", "Vild med dyr" og "Guide".
I tv-indslaget øverst på denne side kan du få en forsmag på de programmer, du fra 1. februar kan se på det nye TV 2 | ØSTJYLLAND.