De små skal selv huske selen
Århus Amt appellerer nu direkte til børn mellem tre og seks år: Husk at spænde sikkerhedsselen.
Alle børn i Århus Amts daginstitutioner modtager i disse dage et brev fra Trafiksikkerhedsudvalget, med henblik på at få børnene til at spænde selen. Sikkerhedsselen, forståes.
Målet er, at alle børn mellem tre og seks år skal lære, at det er en selvfølge at bruge sikkerhedsselen.
- Det er meget vigtigt, at børnene opfatter det som en naturlig ting, at alle spænder selen, når man kører bil, fortæller Jens Erik Sørensen, der er konstitueret formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Århus Amt. Det gør kørslen meget mere sikker.
Det er femte gang udvalget gennemfører en sikkerhedssele-kampagne med "Klovnen Klack". Man kan læse meget mere om kampagnen på amtets" target="_blank">http://www.aaa.dk">amtets hjemmeside.