De små byer bliver mindre
Hver 12. beboer er forsvundet på fem år
17. apr 2015, kl. 13:38
Mere end 30 dage gammel
Tomme huse og til salg-skilte er blevet et stadig mere almindeligt syn i de mindste østjyske byer.
Region Midtjylland er sammen med Region Nordjylland de områder i Danmark, hvor småbyerne er hårdest ramt af faldende befolkningstal.
Andelen af borgere i Midtjylland, der bor i en by med mellem 200 og 499 indbyggere, faldt med 8,4 procent fra 2010 til 2015.
Indbyggertallet i de midtjyske landdistrikter er faldet med 3,7 procent de seneste fem år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I alt bor 12,3 procent af danskerne på landet i 2015 mod 13,2 procent i 2010. Tilbage i 1976 boede 17 procent af danskerne - altså hver sjette - på landet.