De er med i bowlen
Fire klubber gik videre i pokalen - tre røg ud
Fire østjyske klubber er med i bowlen, når Dansk Boldspil-Union fredag trækker lod til fjerde runde af pokalturneringen i fodbold.
Torsdag aften blev de sidste kampe i 3. runde spillet. Dermed ligger det nu fast, hvilke klubber der har chancen for at trække hinanden i næste runde - også kaldet ottendedelsfinalerne.
Den netop overståede runde betød, at større østjyske klubber som AGF og Horsens røg ud af turneringen. Superligaklubberne Randers FC og Silkeborg IF er derimod stadig med i DBU Pokalen, ligesom Skovbakken og Odder har formået at holde sig inde i turneringen.
Modsat de foregående runder i DBU Pokalen har superligaklubberne mulighed for at trække hinanden i ottendedelsfinalerne.
Nedenfor kan du se de østjyske resultater i 3. runde. De østjyske klubber, der er fremhævet, er videre i turneringen:
Aarhus Fremad-FC Midtjylland 1-5
Rødovre-Silkeborg IF 0-4
AGF-Sønderjyske 5-6 (efter str.)
Skovbakken-B1908 4-2
HIK-Odder IGF 1-5
AC Horsens-Esbjerg fB 0-7
Lyngby-Randers 0-2