Danske soldater får rugbrød fra Randers
Internetfirmaet Bagemaskinen.dk sender 25 bagemaskiner og færdige melblandinger afsted til Afghanistan.
24. jan 2008, kl. 08:16
Mere end 30 dage gammel
Et lille iværksætterfirma fra Randers vil højne de danske Afghanistan-soldaters moral ved at sikre dem friskbagt rugbrød.
Det skriver DR Østjylland.
Anne Rodam fra firmaet forklarer, at idéen opstod gennem en bekendt i forsvaret.
-Han fortalte, at de danske soldater savner rugbrød, mens de er udsendt. Det passede fint med vores koncept, hvor vi producerer brødmaskiner og melblandinger til færdige rugbrød.
-Det skabte idéen, og da forsvaret var meget begejstrede, lavede vi aftalen, siger Anna Rodam.