Dagligvarebutik nedbrændt
Stor brand i SuperBrugsen i Mariager i nat
En brand har i nat raseret SuperBrugsen i Mariager.
Indsatsleder Kaspar Weisberg fortæller, at en vægter tilkaldte brandvæsenet klokken 03.30 i nat. Da brændte det voldsomt i området omkring Superbrugsens indgang.
Og da brandmændene nåede frem, var ilden så voldsom, at brandvæsenet besluttede at foretage en såkaldt kontrolleret nedbrænding.
- Vi opgiver ikke at slukke ilden, men må nøjes med at slukke ude fra. Viopgiver at sende mandskab ind bygningen - blandt andet på grund af varme og faren for at blive ramt af nedstyrtende bygningsdele, forklarer Kasper Weisberg til P4 Nordjylland.
Lige nu brænder det stadig i bygningen, hvor kun gavlene er tilbage.
Kaspar Weisberg siger, at brandårsagen er ukendt. Nu skal teknikere forsøge at opklare, hvordan SuperBrugsen i Mariager begyndte at brænde.
Se mere i videoklippet øverst.