Cykelrytter slog flik-flak efter at have ramt traktor
Cyklist gav traktorfører "fingeren", inden han blev påkørt og slynget ud på mark syd for Silkeborg.
Ulykken skete i april sidste år, men først nu er sagen kommet for retten.
Ifølge netavisen mja.dk er den 62-årige traktorfører blevet idømt 20 dagbøder á 300 kroner og en betinget frakendelse af førerretten i tre år.
Forud for ulykken på Vorretvej nær Bryrup havde den uheldige cykelrytter givet traktorføreren "fingeren". Cykelrytteren forklarede i retten, at traktoren ikke havde taget farten af, og at han troede, at traktoren ville trække ud.
Det skete dog ikke. I stedet ramte cyklisten med høj fart traktoren, hvorefter han slog flik-flak og endte på marken.
Den uheldige cykelrytter oplyste i retten, at han havde brækket armen fem steder, havde fået ødelagt to fingre og fået to diskusprolapser. Som følge af ulykken havde han været sygemeldt helt eller delvist frem til 1. januar i år, altså en sygeperiode på over otte måneder, forklarede han.
Ulykken skete ved adressen Vorretvej 29 nær Bryrup syd for Silkeborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Vorretvej+29,+8653,+Them&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.185304,28.498535&ie=UTF8&cd=1&geocode=Fa5hVwMdGMWQAA&split=0&hq=&hnear=Vorretvej+29,+8653,+Them&t=h&ll=56.057421,9.486008&spn=0.006901,0.02193&z=15&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort