Cult forlænger med rutineret tysker
Fabian Wegmann snupper et år mere hos Cult Energy-Stölting Group
Kuglepennene bliver brugt flittigt hos det østjyske cykelhold Cult Energy-Stölting Group, der de seneste dage har indgået kontrakter med en lang række ryttere, og torsdag er turen så kommet til Fabian Wegmann.
Den rutinerede tysker har forlænget sin aftale med Cult-holdet med et år.
- Jeg er glad for at forlænge aftalen med holdet, og jeg er glad for at være en del af det nye projekt. Jeg er meget stolt af den måde, som holdet præsterede på i sit første år på prokontinentalniveau, siger 35-årige Fabian Wegmann i en pressemeddelelse og fortsætter:
14 års erfaring er vigtig
- Med min erfaring gennem 14 år som professionel cykelrytter håber jeg at kunne spille en vigtig rolle på holdet.
Cult-Stölting forlænger med Horsens-rytter
I de seneste dage har Cult-holdet blandt andet forlænget kontrakten med Michael Carbel og hentet Jonas Tenbrock, Romain Lemarchand, Michael Reihs og Thomas Koep til holdet forud for den kommende sæson.
- Jeg er meget glad for, at vi har Fabian Wegmann på holdet næste år. Hans mange år som professionel cykelrytter på topniveau giver os afgørende erfaring på vores ret unge hold, siger André Steensen, der er sportsdirektør på Cult Energy-Stölting Group.