Cocktail af sol og slud
Lunt forårsvejr afløser våd start på ugen
Den første forårsmåned starter med en cocktail af vinterlige byger, nattefrost og glatte veje, men afløses i weekenden af lunt forårsvejr med over 10 graders varme.
Ugens første halvdel har været præget af vinterligt vejr med byger med både slud, sne og hagl, men ifølge DMI er der sol på vej.
Den kolde luft, der kommer fra de nordlige egne, bliver ifølge DMI's prognoser i ugens løb presset sydpå til Sydøsteuropa samtidigt med, at lun luft strømmer frem til Østjylland fra den mellemste del af Atlanterhavet.
Det betyder, at den lune luft være nået frem til østjyderne hen mod weekenden, hvor man kan regne med to-cifrede temperaturer.
Se vejrudsigten for TV 2 | ØSTJYLLAND ved at klikke på billedet øverst i artiklen.