Clemensborg er en fiasko
Indkøbscentret Clemensborg i hjertet af Århus har mange ledige lejemål trods placeringen midt i Århus.
4. jul 2007, kl. 10:44
Mere end 30 dage gammel
Indkøbscentret Clemensborg i hjertet af Århus er en fiasko, skriver Århus Stiftstidende.
Det snart fem år gamle center er meget stille. Der er masser af ledige lejemål i det 10.000 kvadratmeter store indkøbscenter.
Det er pensionsselskabet ATP, der ejer Clemensborg, som har kostet 250 millioner kroner.
- jeg er fuld af fortrøstning. Nu skal vi justere nogle elementer. Så håber og tror jeg på at vi kan melde fuldt udlejet i første halvdel af 2008, siger underdirektør i ATP Ejendomme Lars Winther, som dog ikke vil løfte sløret for, hvilke ændringer, der skal ske.
Clemensborg åbnede i sommeren 2002.