Chauffører tager hjem
Chaufførerne opgiver at få deres lastbiler ud af Stena Nautica, og de tager derfor hjem i dag.
18. feb 2004, kl. 15:22
Mere end 30 dage gammel
Omkring 50 østjyske chauffører har opgivet at få deres lastbiler ud af den havarerede Stena Nautica i løbet af i dag eller i morgen, og de tager derfor hjem.
Stena Line har givet chaufførerne besked om, at lastbilerne tidligst kan forlade færgen fredag, og dermed havde de udsigt til at skulle blive i Varberg i mindst et par dage endnu.
Chaufførerne valgte derfor at tage med en bus, der i løbet af i dag kører dem tilbage til Østjylland. Bussen sejler med Stena Lines færge mellem Göteborg og Frederikshavn, og den ventes at ankomme til Østjylland først på aftenen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om den havarerede Stena-færge i aftenens udsendelser.