Ceres-grund er guld værd
Lukningen af Ceres forventes at indbringe Royal Unibrew en ekstraindtægt på op mod 900 millioner kroner i grundsalg.
7. jan 2008, kl. 13:23
Mere end 30 dage gammel
Ejeren af Ceres-bryggeriet i Århus, Royal Unibrew, kan se frem til en kærkommen økonomisk indsprøjtning via salget af bygningerne.
Royal Unibrew skriver i en selskabsmeddelelse, at salget af den meget attraktive grund i det
centrale Århus vil kunne give selskabet en indtægt på 600 til 900 millioner kroner.
Inden udgangen af 2008 flyttes produktionen til anlæggene i Faxe og Odense, og derefter sættes bygningerne i Århus til salg.
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om lukningen af Ceres i mandagens nyhedsudsendelser.