Byttedag: Ikke alle kunne bruge gaven
Dansk Erhverv forventer, at der byttes gaver for 250 mio. kroner
Der var næsten lige så lange køer i butikkerne søndag, som i dagene op til jul, for det var store-byttedag.
- Om vi har travlt ? ja, vi har lidt travlt, siger Eline Thygesen, der er salgsassistent i Imerco i Randers Storcenter.
Køen i butikken i Randers Storcenter sneglede sig hele vejen ned til bagvæggen af butikken.
Post Danmark: Travleste jul nogensinde
Sidste år byttede hver tredje dansker én eller flere julegaver, og det samme forventer man igen i år hos Dansk Erhverv.
I år forventer erhvervsorganisationen, at der bliver byttet gaver for op mod 250 mio. kroner.
I alt blev der brugt 8,6 mia. kroner på julegaver i år, og allerede efter de to første uger i december var der brugt 1 mia. kroner mere end samme tidspunkt sidste år.
Se hele tv-indslaget fra store-byttedag i videoen ovenfor.