Byrødder går til musikken
Byrådsmedlemmerne i Silkeborg kan godt begynde at smøre stemmebåndet. De skal nemlig til at synge før møder.
28. jan 2008, kl. 07:12
Mere end 30 dage gammel
2008 er sangens år i Silkeborg Kommune, og derfor skal byrådspolitikerne nu til at ramme de rene toner.
I dag indledes byrådsmødet nemlig med fællessang, og den procedure fortsætter resten af året.
Silkeborgs kommunale musikskole, Den Kreative Skole, giver en hånd, musik og stemmer med. Elever fra skolen udvælger sangene, synger for og akkompagnerer byrådspolitikerne.
Historien melder dog intet om politkkernes sangevner.