Byråd: Stem på Århus-kandidater
En bred vifte af partierne i byrådet anbefaler århusianerne at sætte deres x ved en lokal kandidat.
Normalt er de ikke enige om ret meget, men et næsten enigt byråd mener, at man skal støtte de lokale kandidater i dagens valg til Folketinget.
Det er lokale sager som Marselistunnellen, letbanen, Grenåbanen og en helhedsplan for Gellerup, som byrådet mener vil få bedre muligheder, desto flere lokale politikere der bliver valgt ind på Christiansborg.
-Det er vigtigt, at alle partier lokalt står stærkt på Christiansborg. Som borgmester skal jeg jo samarbejde med alle partifarver, og jo flere vi har med Århusudgangspunkt på Christiansborg, des bedre, siger borgmester Nicolai Wammen til JP Århus.
Bag opfordringen om at stemme lokalt står S, V, K, R og S.