Bybusser omdirigeres i Århus C
På grund af ombygning af busgaden i Århus midtby, skal bybusserne køre en omvej de næste fire uger
25. jun 2003, kl. 16:02
Mere end 30 dage gammel
Busgaden i Århus centrum lukker i fire uger. Busgaden skal lægges om, for at gøre plads til at åbne det sidste stykke af Århus Å ved Magasin.
Det betyder at busserne skal omdirigeres i ugerne 27, 28, 29 og 30, så de i stedet for at køre gennem Busgaden skal køre via Vester Allé.
Det drejer sig om tyve busser i timen, som skal køre en anden vej end normalt. Omkørslen starter søndag morgen og varer til og med lørdag den 26. juli.
Hvilke busser der berøres og hvilken rute de kører i perioden kan ses på Aarhus Sporvejes hjemmeside.
http://www.aarhussporveje.dk/" target="_blank">http://www.aarhussporveje.dk/">http://www.aarhussporveje.dk/