Busuheld i Århus

Seks lettere tilskadekomne buspassagere da bybus nr. 11 i formiddag kørte ind i en betonpille

Mandag formiddag kørte en af Midttrafiks bybusser galt i Århus midtby. Det skete ved tunnelen bag Magasin i Århus. - Det skyldes det glatte føre at bussen gled og bragede ind i en betonpille, oplyser politiet i Århus. Claus Mortensen, personaleleder i Midttrafik, siger at chaufføren var lettere chokeret efter uheldet. Seks buspassagerer kom lettere til skade og slap med overfladiske skrammer.