Østjylland ville have set anderledes ud i dag, hvis planerne om en zoologisk have, en gigantisk japansk have, en Kattegatbro og en international lufthavn var blevet til noget. I 2007 så meget lyst ud, og der var gang i visionerne, men så kom finanskrisen.
Australske dyr på en pløjemark ved Trige nord for Aarhus, det var visionen i 2007.
For 10 år siden fortalte TV2 ØSTJYLLAND om en pløjemark ved Trige, som skulle være hjemsted for en zoologisk have og et eksperimentarium. Den nye Århus Zoo skulle stå færdig i 2011 og hovedsagelig vise koalaer, krokodiller og andre dyr fra Australien. Eksperimentariet skulle indeholde den nyeste teknologi og give de besøgene de vildste udfordringer indenfor naturvidenskab.
- Hele projektet er et miks mellem et eksperimentarium, formidling og at lokke folk til med nogle dyr, fortalte Trine Winterø, der dengang var administrerende direktør for projektet.
Der har tidligere været en zoologisk have i Aarhus. Fra 1932 til 1960 lå Aarhus Zoologiske Have som genbo til Tivoli Friheden.
Initiativtagerne til den australske dyrepark var tre søskende og den enes mand. Sammen gik de i gang med at rejse 300 mio. kr. til at realisere deres drøm, men i 2008 kom finanskrisen, der satte banker og erhvervslivet under pres. Allerede i 2009 blev alle planer om dyr i Trige droppet.
- Vi kunne se, hvor det bar hen. Det var en sjov og god proces, men vi havde alle travle liv og havde ikke satset alt, så vi kom let videre, fortæller Galina Plesner, der i dag stadig arbejder med dyr, nemlig med besøgshunde hos Trygfonden.
Hendes mand er ligesom dengang ansat i Københavns Zoo og har affundet sig med, at han ikke fik sin egen zoologiske have ved Aarhus.
Galina Plesner, hendes mand og to brødre ville rejse 300 mio. kro til en ny Aarhus Zoo. De nåede selv at skyde en halv mio. kr. i projektet.
- Jeg har stor respekt for dem, der banker den slags op i dag. Det er et kæmpearbejde at få ideen, finde penge, og få byggeriet i gang, siger Galina Plesner.
Når hun nu tænker på hele projektet, er hun i tvivl om, hvorvidt der ville have været kunder nok til endnu en turistattraktion med dyr i Østjylland, for både Ree Park og Skandinavisk Dyrepark på Djursland har siden 2007 udviklet sig meget.
I dag er der stadig åbne vidder på adressen mellem Lisbjerg og Trige, og der er ikke skyggen af australske dyr.
- Det bliver en turistattraktion af de helt store, forklarede Søren Markussen i 2007, da han fremførte sine planer for Skanderborg Kommune.
Hans papirer beskrev visionerne om feriehytter, sushirestaurant, japansk bad og fremfor alt en oplevelseshave anlagt i den specielle japanske stil.
Men ægteparret Markussen fik et nej til ideen. Skanderborg Kommune mente, at trafikbelastningen blev alt for voldsom, og kommunen var mere indstillet på, at der blev bygget parcelhuse på den 35.000 kvadratmeter store grund i Mesing.
Søren Markussen og hans kone, Lise, havde i 2007 planer om at lave verdens største japanske have udenfor Japan. Den skulle ligge i Mesing.
I dag er der stadig bar mark på matriklen. Der kom hverken parcelhuse eller koi-karper på grunden i Mesing.
- Det er svært at sige, om vi kunne have fundet pengene til det, for kort tid efter kom finanskrisen, og så gik alt jo i stå, fortæller Lise Markussen i dag.
Hun og hendes mand har næsten lukket ned for deres mangeårige handel med karper til japanske haver, for i de seneste 10 år er interessen for havestilen med sten, vand og klippede planter faldet meget.
De 35.000 kvadratmeter ved Mesing bliver stadig brugt til landbrug, og der vokser pæredanske planter på marken.
- Folk vil i dag hellere have en vedligeholdelsesfri have, siger Lise Markussen, og vedligeholdelsesfri er den japanske havestil langt fra.
Hun har glemt skuffelsen fra dengang og noterer sig blot, at tiderne har ændret sig.
- Kattegatbroen bliver syltet af trafikeksperter, tordnede Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S) i 2007.
Også regionsrådsformand Bent Hansen (S) mente, det var kortsigtet ikke at komme i gang med en fast forbindelse fra Jylland over Samsø til Sjælland.
- Det vidner om politisk tonedøvhed ikke at beskæftige sig med kattegatforbindelsen, supplerede venstremanden Anders G. Christensen, der dengang var borgmester i Favrskov Kommune.
De tre østjyske politikere drømte om en bro, der skulle binde Aarhus og København sammen, og de stod bag Kattegatkomitéen, der blev dannet i foråret 2007. De kæmpede i årevis videre for at få lavet smutvejen til København.
Den faste forbindelse skulle bestå af en 20 kilometer højbro fra Gyllingnæs ved Hou til Samsø. Herfra skulle der bygges en 19 kilometer lang højbro til Røsnæs ved Kalundborg. Det ville spare 100 kilometer på turen mellem Danmarks to største byer og nedsætte rejsetiden med en time.
Men trafikeksperter mente slet ikke, trafikmængden var stor nok til, at man skulle bygge en bro tværs over Kattegat. De vurderede i 2007, at 12.000 biler om dagen ville bruge forbindelsen
Senere beregninger i 2015 viste, at der i 2030 dagligt villle passere 26.900 biler. Til sammenligning kører der 32.500 køretøjer på Storebæltsforbindelsen i døgnet. Måske ville prisen på Kattegatforbindelsen også skræmme bilisterne væk: Den blev i 2007 beregnet til at være 1500 kr. hver vej.
En fast kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland ville blive danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Prisen blev på et tidspunkt anslået til at være 118 milliarder kroner, men også det regnestykke er der siden sået tvivl om.
Siden en konference i april 2016 er der ikke sket noget nævneværdigt i sagen om Kattegatforbindelsen. Den var i 2007 en vision og en drøm, der holdt sig vågen i næsten 10 år, men lige nu er der ikke så mange, der taler om den længere.
På et tidspunkt ændrede Tirstrup lufthavn navn til Aarhus Lufthavn. Det kom lufthavnen nu ikke nærmere Aarhus af. Den ligger stadig der, hvor tyskerne anlagde en landingsbane under 2. Verdenskrig, og lige så længe er det blevet diskuteret, om den skulle flyttes, så den kom nærmere Aarhus, Silkeborg og Randers.
Igen og igen har politikere og grupper af erhvervsfolk med stor entusiasme samlet de gode argumenter og også lovet at rejse kapital til en flytning, og igen og igen er forsøgene skudt ned.
Mens diskussionen har været i gang, har Billund Lufthavn med stormskridt udviklet sig til Jyllands store internationale lufthavn, og lufthavnen i Tirstrup har samtidig i årevis gispet for sin overlevelse.
Tinning Hede, Thomasminde, Sabro og Jebjerg er blevet udpeget som steder, hvor en ny international lufthavn kunne ligge.
De færreste kan se det sjove i at være nabo til en lufthavn, heller ikke landmand Ole Pedersen fra Tinning Hede, som i 1997 var udpeget som muligt lufthavnsområde.
Konstant underskud
I 1971 foreslog den daværende amtsborgmester, Robert Svane Hansen (S), at man anlagde en ny lufthavn i Hammel, men det forslag skød Folketinget ned.
I 1990’erne var daværende socialdemokratiske Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen en varm fortaler for en ny lufthavn, som han mente ville kunne fungere som en økonomisk dynamo for regionen. Også hans efterfølger, borgmester Flemming Knudsen (S), gik i flere år ind for en flytning. Men de to socialdemokratiske amtsborgmestre Ib Frederiksen og Johannes Flensted-Jensen var hele vejen igennem afvisende overfor at flytte lufthavnen i Tirstrup. Det samme var skiftende trafikministre, der meddelte, at staten ikke ville yde bidrag til en ny lufthavn.
Der var mange fra amtsborgmester og borgmester til trafikminister, der i 1997 talte imod en flytning af lufthavnen.
Så det var op ad bakke, især da den daværende Hammel Kommune meddelte, at den alligevel ikke ville lægge jord til en ny lufthavn. Aarhus Kommune måtte også opgive at finde et egnet sted, så hvor skulle den overhovedet ligge?
Et argument for en international lufthavn ved Hammel var, at her bor over en million mennesker indenfor en times transporttid. Til sammenligning bor 500.000 personer indenfor en times tranport fra lufthavnen i Billund.
Der blev fra 1995 til 2003 holdt ubegribelig mange møder i kommuner, amtet og staten om lufthavnsplanerne. Det selvbestaltede Midtjyske Lufthavnsråd bestående af erhvervsfolk med Grundfos-chefen Niels Due Jensen i spidsen brugte fra 1998 og frem millioner af kroner på undersøgelser og på at bearbejde politikerne.
I 2003 kulminerede debatten. En afstemning i Aarhus Byråd om, hvorvidt lufthavnen kunne ligge i Thomasminde, endte 16-15. Socialdemokraten Hans Halvorsen stemte meget overraskende nej. Han havde ellers i årevis været med i Lufthavnsrådet og arbejdet for en flytning. Med den afstemning faldt drømmen meget tungt til jorden.
Der er stadig i dag få ihærdige personer, som forsøger at holde liv i lufthavnsdrømmen, men så tæt på som man var i 1971 og senere i 2003, har man ikke været siden.
I 2016 blev der ovennikøbet sat et markant punktum, da EU-kommissionen rejste tvivl om behovet for en ny lufthavn i Jylland. Kommissionen mente, at der er rigelig kapacitet i de eksisterende lufthavne i Jylland.
Det fik Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og daværende transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) til at lukke mappen med planer om en ny international lufthavn ved Thomasminde eftertrykkeligt i.
”Det glæder mig, at der er skabt afklaring, og at de mange berørte borgere i området nu har vished for, at de ikke bliver berørt af en ny lufthavn. På den baggrund kan vi nu også sætte fuld fokus på Aarhus Lufthavn og arbejdet på at udvikle den,” sagde borgmester Jacob Bundsgaard.
Dermed bristede 70 års lufthavnsdrømme. Aarhus Lufthavn ligger stadig i Tirstrup, og der er stadig lige langt derud for størstedelen af dens passagerer.
Af Søs Kjeldsen, december 2017