Brian Steen erstatter Åkeby
Sportchef Brian Steen Nielsen overtager ansvaret for træningen, indtil der er fundet en afløser for Sören Åkeby.
AGF's sportschef Brian Steen Nielsen overtager midlertidigt trænergerningen i AGF sammen med den øvrige sportslige stab, indtil der er fundet en afløser for Sören Åkeby. Det kan enten blive en løsning fra den 1. januar eller den 1. juli 2006.
Flere trænernavne i Danmark har på det seneste været sat i forbindelse med AGF fra sommeren 2006, hvoraf Esbjergs træner, Ove Pedersen, bliver ved med at dukke op på rygtebasis - muligvis som led i en større trænerrokade i dansk fodbold.
- Jeg vil ikke gå ind i kandidater og muligheder lige nu. Vi vil have dannet os et overblik over hvem, der er i markedet, og hvornår de er der, og så må vi kigge på det derfra. Vi vil gerne have noget ro på og vil gerne finde den træner og person, der kan føre de ting videre, som Sören har været med til at sætte i gang, siger Lars Windfeld, der er direktør for AGF's sportslige overbygning, Århus Elite.
Det er endnu for tidligt at afgøre, om AGF nøjes med en midlertidig løsning i stedet for Brian Steen Nielsen frem til sommeren, eller om en mere langsigtet træner bliver ansat fra vinter.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Sören Åkebys afgang i onsdagens udsendelser.
LÆS OGSÅ:
AGF:" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12227">AGF: En lykkelig skilsmisse (5/10-2005)
Sören" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12225">Sören Åkeby stopper i AGF (5/10-2005)