Brandsikring af skoler koster 40 millioner
Tre skoler i Århus skal brandsikres. Det kommer til at koste mange penge for Århus Kommune.
Brandteknikere har været rundt på skolerne i Århus Kommune. De peger på Skovvangsskolen, Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole, hvor der skal laves fysiske forandringer for at gøre det sværere for ild at sprede sig.
Regningen for brandsikring af de tre skoler kommer til at lyde på 40 millioner kroner, men de penge er næstformand i børn- og ungeudvalget næstformand Keld Hvalsø Nedergaard fra Enhedslisten er parat til at finde pengene.
Pengene skal efter hans mening findes i den pulje på en halv milliard kroner, som kommunen har sat af til at forbedre de fysiske forhold på skolerne.
- Der må være nogle af de her penge, der kan sikre, at vi ikke kommer til at stå med en skole, der virker som en brandfælde, siger Keld Hvalsø Nedergaard til P4 Østjylland.