Brandbil væltede under udrykning
En brandbil fra Norddjurs Brandvæsen væltede, da den i formiddag var på vej til en brand i Ørsted.
En tankbil fra Norddjurs Brandvæsen i Allingåbro var med fuld udrykning på vej til Ørsted, da brandbilen væltede.
Politiet i Grenå kender ikke årsagen, men formoder, at brandbilen kommet ud i rabatten og så er væltet rundt. Der var kun en brandmand, chaufføren, i tankbilen. Han kom lettere til skade, da han slog sin skulder.
Uheldet fik ingen betydningen for slukningsindsatsen, da brandvæsnet fik vand fra en anden bil og brandhaner.
Det var en tøjbutik, Tøjfeen i Ørsted, der brændte. Her var der kort før klokken 11 gået ild i noget tøj, og selvom brandvæsnet hurtigt fik kontrol over flammerne og slukket ilden, så udbrændte halvdelen af forretningen, mens resten blev sod og vandskadet.
Ingen kom til skade ved branden, som blev opdaget af forretningens ejer. Hun løb ud ad forretningen og fik også advaret beboerne i de lejligheder, som lå oven på forretningen. Lejlighederne tog ikke skade.
Politiet i Grenå undersøger nu brandårsagen, som i øjeblikket er ukendt.