Brand i spejderhytte
Beboerne på Rosenhøj i Viby blev opfordret til at holde sig indendøre, da en voldsom brand raserede spejderhytte.
13. maj 2008, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
Der var sort røg over Rosenhøj i Viby mandag aften, da en 120 kvadratmeter stor spejderhytte udbrændte.
Århus Brandvæsen blev tilkaldt kort efter klokken 19.30, hvor ilden allerede havde godt fat i den store hytte.
Der var ingen fare for personskade, men alligevel blev naboer i flere beboelsesejendomme opfordret til at lukke både vinduer og døre, da der var en ret kraftig røgudvikling.
Branden tiltrak mange nysgerrige blikke fra folk, der ligefrem kom kørende til for at følge med i brandfolkenes arbejde.
Om branden var påsat vides endnu ikke. Spejderhytten udbrændte.