Bragede ind i ældre kvinde
Ung mand kørte med høj fart i Hinnerup
13. jan 2012, kl. 20:13
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mandlig bilists hurtige kørsel er formentlig årsag til, at to personer i aftes måtte en tur på skadestuen.
Ifølge Østjyllands Politi kørte den 20-årige mand med høj hastighed på Herredsvej i Hinnerup.
Farten var tilsyneladende så høj, at en 72-årig kvinde ikke opdagede bilen, da hun i bil svingede ud fra villavejen Ramsøvej. Kvinden overså sin ubetingede vigepligt og blev påkørt i siden.
Efter uheldet blev begge personer kørt til behandling på skadestuen.